Det er min mor, der er skyld i det hele. Normalt er det jo sådan, at piger er hestegale,
men det var jeg ikke. Jeg var helt tilfreds med at spille håndbold.
Men en dag, da vi gik på vejen i Svenstrup, kom der en pige på en hest, og min mor
spurgte, om det ikke var noget for mig - og så var jeg solgt, og har været det lige
siden. Jeg var ni år gammel.
Først skulle jeg lære at ride, og det skete på Nordjysk Ridecenter i Svenstrup.
Det var helt tilbage i 1971, og det var dengang, hvor man lærte at tølte ved blot at
læne sig tilbage og så løfte hestens hoved op, og så gik det derudaf - ak, det var
dengang. Siden er det heldigvis sket mange ting på den front.

Standy - en "rigtig" hest
Så kommer den tid, hvor man plager og plager indtil "de gamle" gav sig. Det tog fem
år, og det var min far, der bestemte. Ganske vist røg min opsparing på projektet,men
det var min far, der skulle betale det meste. Jeg ville have en islænder, men det blev til
et pure afslag. Skulle jeg have en hest, skulle det være en "rigtig" hest, og ikke sådan
en lille fjeldrype norden fra. Derfor blev det til en stor hest, en meget stor hest, syntes
jeg.Men min far var tilfreds med størrelsen. Det var imidlertid et heldigt valg, for den var
lige så god og fredelig, som den var stor. Det var en varmblodsvallak, en blanding af
frederiksborger og engelsk fuldblod, kaldet Standy. Tidligere havde den været jagthest.

Endelig en islænder
Men i 1979 blev Standy solgt, og ind på banen kom Blettur fra Hasseris
- endelig fik jeg min islænder. Han var på det tidspunkt tre år, og det passede meget fint,
så kunne jeg passe min handelsskole, mens han voksede til. Da han blev fem, tilred jeg
ham, hvorefter Poul Erik på Nordjysk Ridecenter tølttrænede ham. I de følgende år red
jeg en del stævner på Blettur, blandt andet forskellige Pinsestævner, et enkelt landsstævne
og nogle klubstævner i rideklubben Tvistur. I midten af 1980'erne solgte jeg Blettur til en
læge i Nordjylland. I 2003 mødte jeg tilfældigvis denne læge i forbindelse med mit arbejde -
og sjovt nok havde han stadig Blettur.

Efter et par år uden hest, købte jeg Nasi fra Bøgvad, og jeg beder venligst bemærke, at den
staves med "s" og ikke "z". Senere lavede jeg en byttehandel med Poul Erik og fik i stedet
Mysla fra Stilbjerggård. Det var omkring 1988. Mysla var en hoppe, og dermed var der skabt
grundlag for avl.

Endnu engang måtte min far hjælpe med købet af en hest, og det var Mist fra Tranum, der på
den måde var selskab for Mysla.

De to blev til flere
Gennem årene er det efterhånden blevet til en pæn lille flok, jeg har haft. I øjeblikket har jeg
fem heste, og der er en på vej - og de sidste mange år har det kun været islændere, islændere
og atter islændere, for findes der egentlig andre heste end islændere?

De heste, som jeg selv har opdrættet, hedder "Fræer" til efternavn, hvilket skyldes, at de er født
på min tidligere ejendom, som ligger lige udenfor Fræer i Himmerland - lige i nærheden af Rold
Skov.

De seneste mange år har jeg ikke avlet, men er lige så stille begyndt igen. Prøvede med to heste
i 2008, men det bliver kun til en enkelt næste år. Men pyt med det, bare det bliver et superføl.
De føl, der kommer nu, får "efternavn" efter vores ejendom Store Kirkebjerg.

Nedenfor er et udpluk af solgte/tidligere heste, hvoraf nogle er mødre eller bedstemødre til vores
nuværende heste.